Jobiodder.dk er en jobportal udelukkende med ledige jobs i Odder kommune. Portalen er udviklet og drives af UdviklingOdder, og den er skabt ud fra et ønske fra de lokale virksomheder om at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft i lokalområdet.
”Gode virksomheder skabes af gode medarbejdere. Med jobportalen Job i Odder ønsker vi at være med til at matche jobsøgende og lokale virksomheder, der har brug for gode medarbejdere for at skabe vækst og udvikling – til gavn for lokalområdet.” – Udviklingschef Karsten Geertsen
På jobportalen er der kun jobs i Odder eller i virksomheder med base i Odder. Der er desuden en række virksomhedsprofiler, der kan give viden om de lokale arbejdspladser og inspiration til jobsøgningen. Find virksomhedspræsentationerne på siden Virksomheder.
Hvad er UdviklingOdder?
UdviklingOdder er en erhvervsforening, der har 300 lokale virksomheder som medlemmer. Dem vil vi gerne servicere og hjælpe med at skabe vækst og udvikling. Men vi arbejder bredt for udviklingen i Odder kommune som et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.
Læs mere om UdviklingOdder på udviklingodder.dk