Social- og sundhedshjælperelever søges til Sundhed & Omsorg i Odder Kommune

Social- og sundhedshjælperelever søges til Sundhed & Omsorg i Odder Kommune 89 visninger

Job Overview

Til den 13. oktober 2022 søger Odder Kommune Sundhed & Omsorg og Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet nye engagerede og dygtige elever, som vil være med til at gøre en forskel for vores borgere.

 

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper veksler mellem skole og praktik. Skoleperioden foregår på Social- og sundhedsskolen i Århus. Praktikken foregår på et af de 3 plejecentre med udveksling til hjemmeplejen. Uddannelsen tager 14 måneder.

 

Krav til ansøger: 

  • At du er i gang med eller har bestået GF2 SOSU
  • Hvis du er nydansker skal du have opholds- og arbejdstilladelse
  • Kan fremvise en straffeattest

Forventninger til ansøger: 

  • Du kan og vil etablere og fastholde konstruktive relationer
  • Du har interesse for og evner til at vise og praktisere omsorg, pleje og praktisk bistand
  • Du er ansvarlig og tager ansvar for egen læring
  • Du vil modtage vejledning og udvikle dine personlige kompetencer
  • Du er motiveret, god til at kommunikere, vise forståelse for forskellighed samt respekt for andre
  • Du har engagement, læse- og lærelyst

Vi tilbyder: 

  • Et miljø hvor eleverne prioriteres højt
  • Struktur på uddannelsen og klare aftaler om elevforløb
  • En uddannelseskoordinator, en daglig leder og en praktikvejleder i praktikken
  • En uddannelsesvejleder og en kontaktlærer mens du er i skole
  • Mentorhjælp ved behov
  • Løn under både praktik og skoleforløb i henhold til gældende overenskomst
  • Refusion af eventuelle offentlige transportudgifter til skoleforløbet

Alle støtter og vejleder dig igennem uddannelsen.

I praktikken indgår du som en del af et team, som sammen løser de daglige opgaver.

 

Praktiske oplysninger: 

Elevstillingen er på 37 timer pr. uge med varierende arbejdstider. Ansættelsesform i en tidsbegrænset periode.

 

Når du søger stillingen skal du indscanne og medsende følgende:

  • Motiveret ansøgning, hvor du beskriver dig selv og forklarer, hvorfor du vil være social- og sundhedshjælper, samt hvorfor du ønsker Odder kommune.
  • Dit CV
  • Eksamensbeviser inkl. GF 1 hvis du har gået på det
  • Udtalelser fra tidligere arbejdsgivere også fra andre typer jobs
  • Din RKV (realkompetencevurdering) udarbejdet på Social- og sundhedsskolen, så vi ved hvor lang din uddannelse skal vare, eller dokumentation for at du er i gang med GF 2 SOSU eller bevis for bestået GF 2.
  • straffeattest og evt. gældende opholds- og arbejdstilladelse

Hvis du er over 25 år, har du evt. mulighed for at søge voksenelevløn.

 

Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte os.

 

Ansøgningsfristen er den 23. aug. 2022 – via Odder Kommunes hjemmeside www.odder.dk – job

Ansættelsesdato den 13. okt. 2022

Svarfrist på ansættelse den 19. sep. 2022.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 36. Du vil modtage en invitation på mail, hvis vi ønsker at se dig til en samtale.

Får du et afslag på din ansøgning om elevstillingen, er Odder kommune forpligtet til at registrerer afslaget – herunder også dit cpr-rummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistisk formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

 

 

Kontaktperson

Lisbeth Riis Jensen

uddannelseskonsulent

Mobil: 40280001
E-mail: lisbeth.jensen@odder.dk

 

Arbejdsgiver 

Odder Kommune

Sundhed & Omsorg

Vitavej 67

8300 Odder

Eller

Skovbakkehjemmet

Holsteinsgade 35

8300 Odder

 

Skolesamarbejde 

SOSU Østjylland – Aarhus afd.

Hedeager 33

8200 Aarhus N

Tlf. 87412626

Se også deres hjemmeside for yderligere oplysninger

Only paid candidates can apply for this job.
Company Information
  • Total Jobs 8 Jobs
  • Telefon 87803243
  • Adresse Vitavej 67, dør 4
  • Virksomhedsvideo
Connect with us
Job i Odder light logo

Job i Odder

Job i Odder er en jobportal med jobs i Odder kommune. Portalen drives af erhvervsforeningen UdviklingOdder, der har 300 lokale virksomheder som medlemmer.

Kontakt

UdviklingOdder
Vokseværket, Vitavej 71, 8300 Odder
CVR-nr: 20948647

Tlf: 87 80 40 50
udvikling@odder.dk