Social- og sundhedsassistent til aftenvagt til Stenslundcentret

Job Expired

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt til Stenslundcentret 63 visninger

Job Overview

Stenslundcentret…

er et af Odder Kommunes to kommunale plejecentre, og er opført som et leve- og bomiljø, hvor der arbejdes ud fra Eden Alternative tankegangen. Det blev i sommeren 2020 udvidet, således at vi nu har 84 plejeboliger med dejlige grønne områder udenom, så livet kan leves såvel ude som inde.

Du kan læse mere om Stenslundcentret på Odder Kommunes hjemmeside samt blive inspireret på facebook https://www.facebook.com/stenslundcentret/

Vi er en ambitiøs arbejdsplads…

med høj faglig kvalitet, og vores fælles fokus er at skabe en god og aktiv hverdag for alle, der bor her. Vi sætter det gode samarbejde med pårørende højt. Fællesskabet og det tværfaglige samarbejde er afgørende for os, og vi lægger vægt på, at alle bidrager til hele kerneopgaven. Vi arbejder med ressourcepersoner indenfor forskellige faglige områder, arbejder i tværfaglige teams, og har netop afsluttet et spændende læringsforløb med værdighedsrejseholdet – så vi har mange spændende ting i gang, som du kan blive en del af.

Vi mødes hver dag på Starleaf og koordinerer aftenen med hinanden, så vi sikrer, at alle teams får den hjælp, som de har brug for, og at de fornødne kompetencer er til stede, så alle får en god aften – både beboere og kolleger.

Stenslund 4…

Søger en Sosu-assistent på 30 timer i fast aftenvagt.
Stenslund 4 er vores nye afdeling, som åbnede i september 2020, og som består af 2 teams med 15 beboere i hver. Vi nyder de smukke og rolige omgivelser, som vores nye byggeri danner rammen omkring. Du vil primært blive tilknyttet teamet på 1. sal.

Vi er 5-6 på arbejde i en aftenvagt på Stenslund 4 og hjælper hinanden på tværs, selvom du vil være tilknyttet et fast team. Vi hjælper også hinanden på tværs af hele Stenslund efter princippet om rette kompetencer til de rette opgaver, og du skal derfor have lyst til at hjælpe dine kolleger andre steder på Stenslund, hvis der opstår behov herfor – ligesom dit team vil byde hjælpen velkommen, når I har brug for det.

Til Stenslund 4 er tilknyttet 2 teamkoordinatorer, hvoraf den ene er uddannet sygeplejerske og er Nexus-superbruger, og den anden er demenskonsulent og UTH-ansvarlig. Du vil derfor opleve at have faglig sparring tæt på i hverdagen.
Vi kan tilbyde dig

  • 30 timer om ugen i aftenvagt
  • Indflydelse på din vagtplan
  • En grundig introduktion, så du bliver klædt godt på – og glad for at være hos os.
  • En arbejdsplads med hjertet på rette sted
  • Gode muligheder for at sætte dine kompetencer i spil og udvikle nye
  • En arbejdsplads hvor vi har let til grin, fokus på fællesskabet og hvor vi værner om det gode arbejdsmiljø
  • Et godt tværfagligt samarbejde med fokus på faglig kvalitet og udvikling

 

 

Din profil

  • Du er uddannet Sosu-assistent
  • Du værdsætter og bidrager til en hverdag med arbejdsglæde og humor
  • Du tager medansvar i den daglige og faglige planlægning
  • Du har gode samarbejdsevner og formår at sætte din faglighed i spil til gavn for både beboere og kolleger
  • Du forstår vigtigheden af dokumentation, som en nødvendighed for at sikre borgerne.
  • Vi forventer ikke, at du kan det hele, men at du er bevidst om egne kompetencer og har mod på at lære nyt

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med afsæt i dine erfaringer og kompetencer.

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Centerleder Lotte Bundgaard Lambek på tlf. 20 31 18 01 eller Assisterende leder Marianne Nyland Madsen på tlf. 20 90 23 35

Stenslundcentret er en del af det store fællesskab først og fremmest i Sundhed & Omsorg og dernæst i hele Odder Kommune. Du kan få et indblik i, hvordan det er at være ansat i Sundhed og Omsorg i denne præsentationsvideo.

Ansøgning

Hvis du ønsker at søge en stilling, skal det ske online ved, at du uploader din ansøgning med relevante bilag. Dette skal du gøre via Odder Kommunes hjemmeside www.odder.dk – job.  Ansøgningsfristen er 21.02.22

Samtaler afholdes løbende

  • This job has expired!
Viser 1–0 af 0 jobs
Company Information
  • Total Jobs 0 Jobs
  • Telefon 87803243
  • Adresse Vitavej 67, dør 4
  • Virksomhedsvideo
Connect with us
Job i Odder light logo

Job i Odder

Job i Odder er en jobportal med jobs i Odder kommune. Portalen drives af erhvervsforeningen UdviklingOdder, der har 300 lokale virksomheder som medlemmer.

Kontakt

UdviklingOdder
Vokseværket, Vitavej 71, 8300 Odder
CVR-nr: 20948647

Tlf: 87 80 40 50
udvikling@odder.dk