Klejnsmed til daghold

Klejnsmed til daghold 1808 visninger

Job Overview

Staermose Industry A/S er en dynamisk Odder virksomhed i stadig vækst. En metalindustri-virksomhed, der udfører pladebearbejdning og rørlaserskæring med nyeste teknologi, samt svejsning af alt, lige fra små emner til større konstruktioner,

Vi søger en motiveret klejnsmed til fast arbejde på daghold, som kunne være mandag til torsdag fra 06.00 – 14.30 og fredag fra 06.00 – 12.15. Vi er fleksible i forhold til mødetider.

Du vil primært udføre helt traditionelle smedeopgaver. Ofte er opgaverne meget forskelligartede, og stiller store krav til dine almene og brede kompetencer indenfor faget. Vi råder over en moderne maskinpark, såsom laserskærer, rørlaserskærer, kantpressere, svingbukker, valsemaskiner og en bred vifte af andre specialmaskiner.

Fleksibilitet er en naturlig del af dagligdagen, og går begge veje. Du har en positiv tilgang til arbejdet, og dine kollegaer, samt værdsætter et uformelt arbejdsmiljø og en god tone.

Vi forventer, at du har:

– forståelse for at læse tegninger

– erfaring med traditionelt smedearbejde, svejsning, varme retning ol.

– forståelse for kvalitet hos en underleverandør virksomhed

Truckcertifikat er en fordel, ligesom det er en fordel, at du kan arbejde i rustfri stål og aluminium.

Vi tilbyder en stilling i en moderne virksomhed med kort vej fra tanke til handling. Dine kollegaer er hjælpsomme, og opfatter dig som en medspiller i et team der skal få ting til at lykkes. Du vil blive ansat under industriens overenskomst, med alle de fordele det indebærer for dig. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, og mulighed for sundhedsforsikring.

Du søger ved at sende en ansøgning og et CV på mail til job@staermoseindustry.com og mærke emnefeltet “Klejnsmed til daghold”.

Der er ingen ansøgningsfrist, da vi søger indtil vi har fundet den rigtige kollega.

Der er 5 ledig stillinger

Only paid candidates can apply for this job.
Company Information
  • Total Jobs 4 Jobs
  • Telefon 86560200
  • Adresse Åhavevej 13
Connect with us
Job i Odder light logo

Job i Odder

Job i Odder er en jobportal med jobs i Odder kommune. Portalen drives af erhvervsforeningen UdviklingOdder, der har 300 lokale virksomheder som medlemmer.

Kontakt

UdviklingOdder
Vokseværket, Vitavej 71, 8300 Odder
CVR-nr: 20948647

Tlf: 87 80 40 50
udvikling@odder.dk